Damkærgård anvender cookies til shop funktionaliteten og statistik. Læs mere
Fragt fra 45 kr. ved køb under 700 kr. - GRATIS fragt ved køb over 700 kr.
2999 3636
Facebook

Roy Kirkham morgenkop m. underkop - Alpine Strawberry, 0,45 l

Pris ved 1Stk 309,00 DKK

Roy Kirkham
Antal
Køb

Morgenkopper med tilhørende underkop fra engelske Roy Kirkham

Siger du ”Roy Kirkham” siger du samtidigt smukt forarbejdet og dekoreret bone china (benporcelæn).

Roy Kirkham er gennemsyret af den engelske keramiks rige arv – det er kvalitet fra øverste hylde og har været det gennem snart 50 år. Fra den familieejet og -drevet keramikfabrik i Stoke-on-Trent, Staffordshire produceres det fineste porcelæn - alle dekoreret med smukke designs, der er indbegrebet af England og et smukt dækket bord.

Det stod ikke skrevet i kortene, at vi skulle forhandle det smukke porcelæn fra "Damkærgård" – det var faktisk lidt af et tilfælde. Men som mange ting i livet, kommer der noget godt ud af tilfældigheder og det må man sige er tilfældet med Roy Kirkham. De elegante morgenkopper, der alle er så flotte og smagfuldt dekoreret, er selvklart vores store passion. Men du skal ikke snyde dig selv for de smukke krus, der følger i de forskellige serier.
De forskellige krus har deres eget "familie-navn" ~ de rummer det samme ~ ca. 0,33 l, så det er mere et spørgsmål om du er til den klassiske udformning – Lancaster modellerne, eller den mere bløde og svungne form – Eleanor modellerne. Men tilbage til morgenkopperne; kopperne og underkopperne er alle smukt dekoreret med de skønneste blomster og det er svært at undgå en vis form for glæde, når bordet står dækket med de skønne designs.

Morgenkopperne er ikke alene vores personlige favorit ~ de er også flagskibet i vores sortiment rent indholdsmæssigt. Koppen rummer 0,45 l og er som skabt til den gode start på dagen, hvad enten du er til kaffe, te, latte eller cappuccino.

Familie-firmaet Roy Kirkham benytter udelukkende det fineste "bone china" ... Og hvad betyder så det, tænker du måske?? Jo – det betyder at du får et stærkere og samtidig letter/tyndere produkt end med almindeligt porcelæn. "Bone China" er – som navnet indikerer – en blanding, der – udover feldspat og kaolin (Kina ler) - indeholder knogler fra dyr.
I midten af det 18. århundrede kæmpede engelske keramikere med at opnå samme hårdhed i deres porcelæn som i den, der kom fra Østasien og Meissen. Koncentrationen af engelske keramik-fabrikker lå – og ligger stadig- i Staffordshire ... Lige ved siden af datidens store kvægmarked. Og de foretagsomme engelske keramikere opdagede, at knogleaske var en nyttig tilføjelse og pludselig kunne de fremstille porcelæn med høj mekanisk og fysisk styrke samt chip modstand.
Det blev starten på begrebet "Bone China", der i dag er kendetegnet ved produkter med tyndere tværsnit og deraf en langt højere gennemskinnelighed. Bone china kender du bedst ved at holde koppen op mod lyset – der vil være en højere gennemskinnelighed i et bone china produkt.

Så det er ikke bare koppernes umiddelbare skønhed, der gør dem eftertragtede – du får et produkt med en god historie og en endnu bedre konklusion. Læs mere om Roy Kirkham og det smukke porcelæn på deres hjemmeside.

Materiale: benporcelæn.
Tåler maskinopvask.
Porcelænet tåler at komme i mikroovn.
Størrelse: 0,45 l.

Tilbage